Danevirke Museum tilbyder rundvisninger efter aftale. Rundvisningerne begynder ved porten til Norden og går langs med hovedvolden til Valdemarsmuren og den genopbyggede Skanse 14 fra 1864.

Sproget er dansk eller tysk. Der kan forespørges efter andre sprog.
Husk praktisk overtøj og fodtøj.
Varighed: 45 minutter.
Pris: 45,00 €

Ved siden af de klassiske rundvisninger udbyder Danevirke Museum også vandringer langs Danevirke. En stor del af den gamle forsvarsvold og grænse Danevirke står stadigvæk og fylder i det slesvigske landskab som et konkret og monumentalt udtryk for 1500 års historie.

Turforslag 1: Fra Danevirke Museum til Hedeby
Turen følger, så vidt som det er muligt i den nutidige bebyggelse, den gamle handelsrute til Hedeby. Fra Danevirke Museum går vi på hovedvolden til Thyraborg. Vi går et stykke i landsbyen Dannewerk før vi igen støder på forbindelsesvolden. Ad denne går vi gennem en del af Slesvig by indtil Hedeby. Undervejs gør vi holdt og hører om Danevirkes historie.
Varighed: 2-3 timer
Længde: ca. 7 km., dels i skovterræn, dels i bymæssig bebyggelse.
Pris: 45,00 € pr. time.

Turforslag 2: Langs hovedvolden til Skanse 16
På denne tur vil vi med start fra Danevirke Museum følge hovedvolden vestpå. Området omkring skanse 16 er den del af Danevirke, hvor volden fra 1864 står mest intakt stadigvæk. På ruten får vi et godt indtryk af voldens størrelse og forskelligartethed. Undervejs gør vi holdt og hører om Danevirkes historie.
Varighed: 2-3 timer
Længde: ca. 7 km i skovterræn.
Pris: 45,00 € pr. time.

Turene kan varieres individuelt. Husk praktisk overtøj og fodtøj.