DANEVIRKES VOLDE
Danevirke er en kombination af volde, mure og vådområder, der forløber tværs over den jyske halvø. Det historiske forsvarsanlæg har en samlet længde på ca. 30 kilometer.
Den første Hovedvold
Danevirkes volde består af jord og tørv. De ældste volddele, man har fundet, er opstået mellem år 450 og 500.
Hovedvolden nåede en højde på ca. 4 m og en bredde på 15 m. Den var beklædt med græs- og lyngtørv. I bagsiden var der indlagt træstammer og tykke grene. Foran lå en 7 m bred og 1 m dyb voldgrav.
Krumvolden
Omkring år 700 blev der bygget et nyt voldafsnit mellem Hovedvoldens vestlige ende og floden Trenen.
Krumvolden er i alt 7,5 km lang og den eneste vold i Danevirke uden voldgrav eller palisade. Den forløber ved mosearealerne langs Rejde Å, der bestemmer voldens karakteristiske krumme forløb.
Sammen med denne kombination af naturlig barriere og kunstigt fæstningsværk mod vest var det samlede Danevirke- anlæg over 10 km langt.
Palisadevolden
År 737 blev Danevirke forstærket med en yderst robust træpalisade.
Til træpalisaderne på Hovedvolden, Nordvolden og Østvolden har der været brug for op til 30.000 velvoksne egetræer. Så der er blevet fældet skove til den helt store guldmedalje.
Nordvolden
I 737 byggede man også en ny vold, som lukker af mellem Dannevirke sø og Slien. Nordvolden er 1,5 km lang, ca. to meter høj og 10 m bred. Den er udstyret med en træpalisade og en voldgrav.
Østervolden
Den 4 km lange Østervold stammerformodentlig fra samme tidsrum. Den rækker fra Østerbækken ved Flækkeby til Vindeby Nor, som på den tid var en bugt med direkte adgang til havet. Med Østervolden lukkes der af for halvøen Svans syd for Slien. Det vestlige voldafsnit er bygget som Nordvolden
Søspærringen ved Steksvig
Danevirkes bygherrer har haft mulighed for at kombinere jordvoldene med moser og vandløb. Et sted var fjorden Slien dog så smal og vandstanden så lav, at en passage over den indre fjord var mulig. Ved halvøen Reesholm oprettede man i 737 en spærring af sænkekasser i vandet, som blokerede for vadestedet. Kasserne er bygget i samme massive teknik som blokhuse og har en størrelse på 4,5 gange 5 meter. Det samlede anlæg har formodentlig haft en længde på 1,6 km.
Thyraborg
Formodentlig i 700-tallet opstår også voldstedet Thyraborg, en gevaldig menneskeskabt jordhøj med stejle vægge og et stort plateau foroven. Den ligger ved bredden af Dannevirke Sø, som i dag er tørlagt. Dens form og den stærke befæstning af området nærer en formodning om, at der her i vikingetiden kan have stået en borg af træ.
Voldstedet lå et strategisk vigtigt sted, hvor Hovedvolden endte og søen udgjorde en naturlig spærring hen til Nordvolden. Det virker sandsynligt, at man herfra har kontrolleret, at ubudne gæster ikke kom over søen her mellem de to voldender tæt på Hærvejen.
Wiglesdor – Porten til Norden
Et stenkast fra museet ligger Porten til Norden. Denne port i Danevirke er nævnt i frankiske krøniker fra starten af 800-tallet. Der kaldes den Wiglesdor. På dansk er den kendt som Kalegat.
Porten, som man har ledt efter i lang tid, blev fundet i 2010. I de efterfølgende år fritlagde danske og tyske arkæologer en ca. 6 meter bred passage gennem Hovedvolden. I bunden fandt de vejspor fra vikingetiden. Portåbningen har eksisteret allerede i 500-600-tallet og været i brug i mindst 700 år.
Kampestensmuren
I slutningen af 700- eller starten af 800-tallet fandt den næste massive armering af Danevirkes hovedvold sted. Der blev bygget en 3 m høj, 3 meter dyb og op til 4 km lang kampestensmur foran Hovedvolden. Den har formodentlig været kronet af en palisadevæg.
Til muren har der været brugt op mod 20 millioner kampesten som blev hentet over 30 km ved Østersøkysten og hugget til med håndkraft ved volden.
Hedeby
Efter at kong Godfred havde angrebet vendernes handelsplads Reric på den sydlige Østersøkyst, tvangsforflyttede han købmænd og håndværkere herfra til Hedeby i år 808. I løbet af få årtier udviklede stedet umiddelbart syd for Danevirke sig til Nordeuropas største handelsmetropol. Det skyldes nok ikke mindst den strategisk fordelagtige beliggenhed. Ved Sliens fod mødes handelsvejene mellem nord og syd, øst og vest. For Danevirke betød Hedebys vækst at dets betydning for sikringen af handlen voksede. Volden gav danernes konge mulighed for at garantere handelsfolkene sikkert lejde til og fra Hedeby.
Halvkredsvolden
Efter år 930 blev der bygget en vold omkring Hedeby, der var Nordeuropas største handelsby i vikingetiden. Hidtil havde “Danmarks perle” ligget ubeskyttet syd for Danevirke.
Den halvkredsformede vold var næsten ligeså høj som Hovedvolden, havde flere voldgrave foran og kronedes af en vægtergang med træpalisade. Senere blev den forsynet med flere forvolde.
Forbindelsesvolden
Omkring år 968 fik kong Harald Blåtand Hedebys halvkredsvold koblet på Hovedvolden med et nyt voldafsnit. Den 3,5 kilometer lange Forbindelsesvold starter ved Hedeby og ender ved Dannevirke Sø tæt på Nordvolden og Hovedvolden.
Udover at Danmarks vigtigste handelsby dermed sikkerhedsmæssigt blev en del af det samlede forsvarsanlæg, skærmede Danevirke nu for handelsvejene over hele strækningen fra Hollingsted til Hedeby.
Kovirke
Fra vikingetiden stammer også den sidste store udvidelse af Danevirke. Den sjette langvold starter ved Selk Nor syd for Hedeby og strækker sig over næsten 6,5 kilometer mod vest til de sumpede lavninger ved Rejde å syd for Hovedvolden.
Kovirke blev anlagt omkring år 985 af Harald Blåtand eller hans søn Sven Tveskæg. Volden udmærker sig ved, at den er snorlige og generelt følger en streng geometri. Derfor er den også blevet sat i sammenhæng med andre af det sene 900-tals store og topmoderne vikingebygningsværker i Danmark som ringborgene Aggersborg, Borgring, Fyrkat, Nonnebakken og Trelleborg eller broen ved Ravning Enge.
Valdemarsmuren
Den sidste store forstærkning af Danevirke fandt sted i middelalderen efter 1163, hvor kong Valdemar den Store fik opført en ca. 4 km lang, 5-7 meter høj og 2,5 m bred teglstensmur ved Hovedvolden.
,Ligesom Kampestensmuren og Kovirke var det et supermoderne bygningsværk i sin tid. Da arbejdet påbegyndtes fandtes der højst en håndfuld bygninger i dette materiale i Danmark – altsammen klostre og kirker på Sjælland. Til byggeriet har der været brugt ca. 6,5 millioner af de store teglsten, som er blevet brændt i området. Kalken stammer dog fra andre området og er bl.a. blevet sejlet hertil helt fra Djursland.
1600-tals skansen
Under Svenskekrigene i 1600-tallet trængte hære af svenske lejesvende flere gange myrdende og plyndrende op i Danmark sydfra. Historiske kilder beretter om en kanonskanse fra denne tid. Den skal have ligget dér, hvor Hærvejen krydser Danevirke. Den er dog ikke fundet endnu.
Muligvis er en banke foran Hovedvolden umiddelbart vest for museet resterne af denne skanse. Den ligger et sted, hvor Valdemarsmurens voldgrav oprindelig må have ligget.
1864-skanserne
Forud for den tysk-danske krig i 1864 foretog den danske hær en massiv forstærkning af Danevirkelinjen.
På 27 steder langs volden blev der oprettet gigantiske kanonskanser med jord fra volden. Mellem kanonskanserne blev voldene og voldgravene sat i stand til at kunne modstå fjenden.
Anden verdenskrig
Under Anden Verdenskrig frygtede det tyske militær, at de allierede ville angribe Nordtyskland via Danmark. Derfor blev der anlagt dybe pansergrave syd for volden, som skulle stoppe engelske og amerikanske tanks på vej over Danevirke. I modsætning til de luftskyts, der blev installeret på volden, kom gravene dog i aldrig i brug.
Åbningstider
Forår (01.03. – 30.04.)
Mandag
Lukket
Tirsdag - Søndag
10:00 – 16:00
Sommer (01.05. – 30.09.)
Mandag – Fredag
09:00 – 17:00
Lørdag – Søndag
10:00 – 16:00
Efterår (01.10. – 30.11.)
Mandag
Lukket
Tirsdag - Søndag
10:00 – 16:00
Vinter (01.12. – 28.02.)
Lukket
