KONGELIGT BESØG

Kongelig start på nyt Danevirke Museum

 

Den 22. Oktober 2024 besøgte Kong Frederik og Dronning Mary Danevirke Museum. I centrum for besøget stod den nye Museumsbygning, som A. P. Møller Fonden og Augustinusfonden så generøst har doneret til SSF.

Kongen foretog det første symbolske spadestik til det nye formidlingscenter. Det var optakten til byggeriet, som startede i begyndelsen af november.

Da flere generationer af Frederik X.s slægt har bygget på Danevirke – lige fra Harald Blåtand i vikingetiden til 1864 -, var det selvfølgelig en stor ære og festligt, at han selv greb spaden til det nyeste byggeri på dette særlige historiske sted.

Forinden var majestæterne blev orienteret grundigt om vores kommende nye museumbygning af SSF-generalsekretær Jens A. Christiansen og arkitekt Michael Kvist fra Lundgaard & Tranberg Arkitekter i København. Med sine naturlige overflader i træ og tegl føjer bygningen sig nænsomt ind i omgivelserne direkte ved volden. Den vil uden tvivl blive et fremtrædende eksempel på moderne, bæredygtigt dansk byggeri, som bestikker ved sine klare former med samtidig tager hensyn til omgivelserne.

Majestæterne blev også af museumsleder Lars Erik Bethge orienteret om nye arkæologiske fund siden deres sidste besøg som kronprinspar i 2006. Bl.a. var portåbningen i Danevirke dengang ligeså ukendt som kendsgerningen, at Danevirke stammer helt fra 400-tallet. Det har forskningen først fundet ud af sidenhen.

Desuden kunne kongeparret kaste et eksklusivt blik på Kampestensmuren fra vikingetiden. Denne mur, som formentlig er bygget af kong Godfred omkring år 800, hører til de mest imponerende bygningsværker i Danevirke. Det er den første murede mur i Nordeuropa og blev bygget af ca. 20 millioner kampesten, som blev hentet fra kysten, hugget til og samlet  til et 3 km lang, 3 m høj og 3 m bredt bolværk i sten. Kampestensmuren ligger i dag skjult i voldene. Men vi kunne orietnere kongeparret om, at den vil være synlig for offentligheden fra 2026, når Kreis Schleswig-Flensburg har fornyet den Arkæologiske Park efter et udkast fra C. F. Møller Arkitekter i Aarhus og i samarbejde med bl.a. Danevirke Museum.

Åbningstider

 

Forår (01.03. – 30.04.)

Mandag
Lukket
Tirsdag - Søndag
10:00 – 16:00

Sommer (01.05. – 30.09.)

Mandag – Fredag
09:00 – 17:00
Lørdag – Søndag
10:00 – 16:00

Efterår (01.10. – 30.11.)

Mandag
Lukket
Tirsdag - Søndag
10:00 – 16:00

Vinter (01.12. – 28.02.)

Lukket

Danevirke Museum

Hauptstraße 0
D-24867 Dannewerk
Tyskland

+49 (0)4621 – 378 14
info@danevirkemuseum.de

 

 

 

Danevirke Museum ejes og drives af Sydslesvigsk Forening e.V.