Danevirke – Danmarks fødselsattest og verdens kulturarv
14,00 €
Lars Erik Bethge & Nis Hardt:
Danevirke – Danmarks fødselsattest og verdens kulturarv
Danevirke Museum, 2022 (2. opl.)
100 sider
ISBN: 978-3-923088-01-0
Pris: 14 € / 60 kr.
Danevirke er Nordens største fortidsminde. Det historiske fæstningsanlæg består af 30 km volde og mure, som løber tværs over Jyllands smalleste sted. Det ældste Danevirke blev bygget af danerne i 400-500-tallet for at markere deres territoriums sydgrænse. Det er her, det første Danmark begynder. Vi kalder voldene for Danmarks fødselsattest.
Danevirke var grænsen mellem det hedenske nord og det kristne Europa. I vikingetiden blev det udbygget i flere omgange i takt med, at det store Frankerrige rykkede tættere og tættere på. Danerkongerne så behov for at befæste sydgrænsen mod invasioner og overfald sydfra. Samtidig blev voldene også brugt til at beskytte handelsvejene fra Vesterhavet til Hedeby, som dengang var Nordeuropas største handelscenter.
Danevirke har 1500 års historie som grænse- og forsvarsanlæg. Det blev udbygget og brugt i 1100-tallet, efter Treårskrigen i 1848-50, i Anden Slesvigske Krig i 1864 samt under Anden Verdenskrig.
Danevirke er blevet et af de stærkeste nationale symboler i Danmarkshistorien. Det er tæt knyttet til myten om Thyra Danebod.
Siden juni 2018 har Danevirke været UNESCO-verdensarv sammen med Hedeby.
Additional information
Weight | 1 kg |
---|